26-27/10 Frit broderi på sjaler og tæpper Weekendkursus Jylland

1.125,00 kr.

26.-27. okt. weekend kursus i Hejls v. Kolding, Jylland
I løbet af to herlige dage skal der leges og eksperimenteres med det frie broderi! Du kan nemlig brodere på hvad som helst og bruge broderiet både som pynt og til at dække over pletter og huller. Du skal prøve en masse broderiteknikker af OG kastes ud i at lave dit helt eget broderimotiv!

Antal:
Køb billet

Lørdag introducerer jeg tre forskellige måder at overføre broderimotiver, en god håndfuld broderisting – fra de nemme (kædesting) til de helt svære (broderede bunde) – og selvfølgelig forskellige materialer til at brodere med og på! Stingene, materialerne og teknikkerne tager udgangspunkt i de gamle danske uld- og almuebroderier! Vi skal altså lege med uld, hør og silke!

Søndag skal du selv komponere et motiv med byggeklodserne fra lørdagens leg! Du kan arbejde med dit helt eget motiv eller vælge i mellem forskellige motiver som jeg har med. Tanken er at du medbringer et sjal, et godt stykke uld/hør som kan blive til et sjal, eller måske en gammel uldplaid der trænger til lidt broderi!

Kurset er godt for både begyndere og øvede! Minimums alder 12 år.

Medbring:
Trådsaks
Lille, skarp papirsaks
Broderiramme 10 cm
Evt. lup eller spotlampe
Sjal, uldplaid eller andet du gerne vil brodere på
Evt. eget broderigarn til eget projekt - der er til mindre projekter om søndagen!

Hvis du vil brodere eget motiv:
Tegning eller ide du gerne vil lave til broderimønster – max A5 størrelse
Blyant + viskelæder
Evt. farveblyanter eller tuscher eller andet tegnegrej

Medbringe egen frokost!
I prisen indgår morgenmad lørdag, samt eftermiddagskaffe og kage begge dage

Stof prøver, garn og nåle indberegnede i kursusprisen!
Hvis der er materialer/redskaber du mangler, så kan det lånes/købes af mig!

Hvis du har en gammel uldplaid du gerne vil brodere på:
Gamle plaider kan godt være lidt tyndslidte, det kan derfor være en sjov ide at vaske dem for varmt med vilje, så de krymper lidt. Det gør plaiden så tyk, at man kan brodere i laget, så broderiet ikke kan ses på bagsiden.
Put plaiden i vaskemaskinen og vask den ved 40° på et kort vaskeprogram, med almindelig sæbe.
Hvis du kun vil have den skal krympe lidt, så vask plaiden ved uldprogram på 30° med uldvaskemiddel, men med centrifugen sat op til 1200 omdrejninger!
Du kan tit være heldig at finde plaider og tæpper billigt i genbrugen – det gør ikke noget de er plettede! Det dækker vi med broderi! Bare husk at det skal være uld!!

Køb af redskaber/materialer/kits
Jeg tager lidt forskelligt med fra min webshop. Der vil være mulighed for at købe dette i pausen/efter kurset. Jeg tager de mindre projekbidder uldstof med, men hvis du vil købe stof i metermål, så send en mail inden kurset, så jeg ved hvilken stofrulle jeg skal medbringe!

Adresse
Hejls Gl. Skole
Hejls Landevej 20
6093 Hejls

Kurset er arrangeret i samarbejde med Christiansfeld/Hejls Kreative Forening

Program
Et mere detaljeret program kommer til efteråret!